5 tips til fodboldtræning i varmen

 

For mange fodboldklubber kommer der en særlig tid på sæsonen, som alle ser frem til. Det handler ikke om en vigtig kamp men om den årlige træningslejr sydpå. Er det også sådan i din klub? Der er sikker allerede flere, der glæder sig til varmere vejr og træning i shorts. Men er det nu også en god idé at flytte træningen til varmere himmelstrøg? Kan man godt træne ordentligt? Og svaret er ja. Du skal bare lige tænke over et par ting.

Træning i varmere temperaturer kræver opmærksomhed på sundhed og sikkerhed. Der er ingen, som får noget ud af det, hvis du dejser om midt under træningen. Vi har samlet et får forebyggende råd:

1. Drik masser af vand

Du skal huske det selv og minde dine spillere eller holdkammerater om det samme. Det gælder våde før, under og efter træning. Som tommelfingerregel udgør vand 65 % af en ung spillers vægt, men når vi sveder, mister vi en stor del af den væske. Det skal derfor erstattes. For hvis kroppen har for lav væskebalance, kommer konsekvenserne af dehydrering.

Så drik ikke først, når du er tørstig. Der er det ofte allerede for sent.

2. Tjek vejrudsigten og dagsrytmen

På de varme destinationer kan du med fordel stå tidligt op og få klaret dagens træning. Så når du det, inden solen rigtig brænder igennem og bliver ubehagelig varm. Nogle steder vil du også opleve en anelse mere vind i de tidlige timer. Det giver lidt naturlig afkøling.

3. Væn dig til varmen

Når vi kommer direkte fra kolde Danmark, må du ikke give kroppen et chok med alt for hård træning i varmen. Begynd rolig og øg træningen. Det tager et par dage at vænne sig helt til træning i varmen. Husk derfor også masser af væske. Sæt eksempelvis faste drikke- og skyggepauser på programmet til træningen.

4. Find sommergarderoben frem

Et let trick til at arbejde bedre i varmen er selvfølgelig din påklædning. Tænk gerne i lysere og lettere træningstøj. Det hjælper med at komme af med varmen under træning.

5. Fyld depoterne

Et hårdt træningspas kræver masser af energi. Så få fyldt depoterne op både igen efter en træningssession i varmen. Det gælder på samme vis som med væskebalancen. Når du sveder, mister du også natrium og kalcium. Det er vigtige næringsstoffer, som din krop skal have igen. En hurtig måde at gøre det på, er med elektrolytter i din drikkedunk.

Derudover er en varieret kost med både kulhydrat og protein helt central.

Nu er du klædt godt på til at stikke af fra det kolde, danske vejr og tage dit hold med på fodboldtræningslejr i varmen.

Vil du have et godt tilbud på en skræddersyet træningslejr? 

Kontakt Thomas Hørlyk på 31 99 99 00 eller info@icv-addtravel.dk.

Tilbage